Det er ikke penge, der mangler i en række af landets kommunekasser – tværtimod bugner mange af dem med penge.
Jeg synes, at man skal give borgerne deres pengene tilbage. Det er ikke godt, at skattekronerne i så massivt omfang hober sig op i kommunekassen siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS
En ny CEPOS-analyse viser, at kommunernes likvide beholdninger er steget markant siden 2007. København ligger klart i toppen med 31.685 kroner per indbygger.
CEPOS og andre vurderer, at en likvid buffer på omkring 3.500 kroner per indbygger er tilstrækkelig til at håndtere kommunens løbende drift. En stor del af Københavns Kommunes opsparing ligger dermed ud over det nødvendige.
Hvis den overnormale opsparing i København anvendes til skattelettelser over en fireårig periode, kan kommuneskatten ifølge CEPOS sænkes med 2,88 procentpoint. For en typisk arbejderfamilie med to børn svarer det til 15.509 kroner om året.
Københavns Kommune er marineret i penge. Når kommunen har opbygget en så stor opsparing, bør politikerne overveje, om pengene ikke er bedre placeret hos borgerne siger Karsten Bo Larsen
I 96 ud af 98 kommuner ligger opsparingen over 3.500 kr. per indbygger, så der er i den grad også plads til skattelettelser mange andre steder, men København er klart topscorer.
Skattelettelsen i København - og de andre kommuner - behøver ikke betyde færre penge til kommunal service, da kommunernes serviceudgifter allerede er begrænset af det statslige serviceloft.
Det handler ikke om at tage penge fra den kommunale velfærd. Det handler om, hvor stor en opsparing en kommune har brug for, og hvad der skal ske med pengene, når opsparingen bliver meget større end den nødvendige buffer siger Karsten Bo Larsen
Kommunerne behøver heller ikke at være nervøse for, at de på bliver nødt til at sætte skatten op igen eller skære i velfærden i løbet af få år, da de har betydelige muligheder for at omprioritere og effektivisere deres drift, hvilket bl.a. fremgår af en anden ny CEPOS-analysen af det såkaldte kommunepotentiale.
Københavns Kommune har peget på, at likviditeten er disponeret til kommende anlægsprojekter. Karsten Bo Larsen vurderer, at de planer ikke er realistiske at gennemføre i praksis, da kommunen har anvendt sin anlægsramme fuldt ud, samtidig med at opsparingen er vokset.
Det er svært at forestille sig, at flere anlægsprojekter kan løse problemet med den meget høje likviditet. Københavns opsparing er vokset år for år samtidig med at de har ramt deres anlægsloft. Afløbsplanen for Københavns pengetank har således karakter af en søforklaring siger Karsten Bo Larsen
CEPOS’ analyse kortlægger likviditeten i alle landets 98 kommuner, så man kan se, hvor mange penge den enkelte kommune har stående per indbygger og hvor meget de kunne hæve skatten.
Karsten Bo Larsen kan kontaktes på 41 22 04 76 for uddybende kommentarer.
Læs analysen om kommunernes likviditet her.
Læs analysen om kommunernes muligheder for at omprioritere og effektivisere deres drift (kommunepotentiale), her.
