Tester

Vil du være med til at teste de løsninger, hele Danmark er afhængig af? NNIT A/S søger nu dygtige testere til et agilt team i København.

Tester

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
  • skrive testcases og gennemføre test, både manuelt og automatiseret
  • bygge og vedligeholde automatiserede tests, der kører i CI/CD-pipelinen og er stabile nok til, at teamet kan stole på dem
  • være med til at lægge teststrategien, så teamet tester på de rigtige niveauer, fra unit- og integrationstest til kontrakt-, end-to-end- og performancetest
  • lave system-, regressions- og tilgængelighedstest
  • teste integrationer og end-to-end-flows på tværs af systemer, også når noget går galt undervejs, fx timeouts og fejl i baggrundsprocesser
  • måle performance og belastning, så teamet ved, hvad løsningerne kan holde til, før brugerne finder ud af det
  • se på arkitektur og design og finde de steder, hvor testen mangler, før det bliver et problem
  • skaffe og klargøre testdata, fx syntetiske eller maskerede data, og sørge for, at persondata ikke havner, hvor de ikke hører hjemme
  • være med til at planlægge og afvikle accepttest sammen med kunden og afklare acceptkriterierne, så alle er enige om, hvornår noget er godt nok
  • dokumentere testcases, testrapporter og evidens og holde styr på fejl og kvalitetsmålinger, så man altid kan se, hvad der er testet, og hvor kvaliteten står
  • arbejde efter teamets Definition of Ready og Definition of Done og være med til at gøre processen bedre

Hvem søger NNIT A/S? Du er nok typen, der har lyst til at prøve at få tingene til at gå i stykker, og du kan forklare bagefter, hvorfor det er vigtigt. Du prioriterer din test ud fra, hvor risikoen er størst, og ikke ud fra hvad der er nemmest. Samtidig har du blik for både den tekniske kvalitet og den forretningsmæssige værdi. Du kan omsætte krav og acceptkriterier til en effektiv testindsats, og du er med til at skabe en struktureret tilgang til kvalitet gennem hele udviklingsforløbet.

NNIT A/S forestiller sig, at du:

  • taler og skriver dansk (det meste af samarbejdet og dokumentationen foregår på dansk)
  • har erfaring med både funktionel og teknisk test
  • har arbejdet med testautomatisering
  • har testet i et agilt setup
  • er god til at samarbejde og trives med at have tæt dialog med både teamet og kunden
  • er grundig og tager kvalitet alvorligt, også når deadline nærmer sig

Det er en fordel, hvis du:

  • har erfaring som testkonsulent
  • har arbejdet med eller for offentlige myndigheder
  • har erfaring med AI-understøttet udvikling, fx brug af AI til at udarbejde testcases eller generere testdata

Har du allerede prøvet kræfter med noget af det her, hører virksomheden meget gerne fra dig: test af eventdrevne flows og eventual consistency, mock-services og opsætning af testmiljøer, fejlfinding med logs, traces og metrics, test af login- og adgangsflows med OAuth2/OIDC, sikkerhedstest efter OWASP top 10 eller simulering af nedbrud og ustabilitet. Du behøver ikke kunne det hele fra start, men du skal være nysgerrig og have lyst til at lære.

Du behøver ikke at være senior. NNIT A/S søger både dig, der har nogle års erfaring og er klar til at tage næste skridt, og dig, der har mange år bag dig som tester.

Da opgaverne er for en offentlig kunde, skal du kunne sikkerhedsgodkendes.

Hvad tilbyder NNIT A/S? Du får mulighed for at præge, hvordan NNIT A/S arbejder med test og kvalitet, og du får kolleger, der går lige så meget op i faget som dig. Og så får du en opgave, du kan forklare ved middagsbordet, og som du kan være stolt af.

Lyder det som dig?

Send dit CV og et par linjer om, hvorfor du gerne vil være med. NNIT A/S holder samtaler løbende, så vent ikke for længe med at ansøge.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn NNIT A/S
Location Icon
Adresse 2300 København S
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

2300 København S

Se større kort