Sociologisk Institut søger hjælpelærere til forårssemesteret 2027

Sociologisk Institut ved Københavns Universitet søger hjælpelærere til forårssemesteret 2027. Vil du guide studerende i sociologisk teori og statistik?

Sociologisk Institut søger hjælpelærere til forårssemesteret 2027

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Sociologisk Institut ved Københavns Universitet søger hjælpelærere til forårssemesteret 2027. Som hjælpelærer underviser du øvelseshold, som understøtter kursets forelæsninger. Du hjælper de studerende med at forstå og bruge stoffet, faciliterer diskussioner og gruppearbejde og giver feedback undervejs.

KU-CENTER FOR SUNDHED OG SAMFUND søger hjælpelærere til kurserne Basic Statistics, Sociologisk teori og faghistorie, Nyere statistiske analysestrategier og Sociologiske teoriudviklinger. Kursernes indhold og læringsmål fremgår af kursusbeskrivelserne på kurser.ku.dk.

Løn og ansættelsesvilkår

Hver øvelsesgang består af to lektioner à 45 minutter. For hver øvelsesgang aflønnes du med i alt 5 timer, som dækker både undervisning og forberedelse. Derudover aflønnes mødedeltagelse og eventuel opgaveretning. Første gang du underviser på et kursus, kan der desuden efter en konkret vurdering tildeles timer til at overvære forelæsningerne (radiatortimer).

Ansættelsen er omfattet af overenskomsten mellem Skatteministeriet og Studenteransattes Landsforbund. Timelønnen er 259,38 kr. (niveau pr. 1. april 2026). Det er en forudsætning, at du er indskrevet ved en videregående uddannelse. Ansættelsen er tidsubegrænset og ophører, når du ikke længere er studieaktiv.

Pædagogikkursus

Har du ikke tidligere taget introduktionskurset i anvendt pædagogik, skal du følge det, inden undervisningen starter. Kurset udbydes af Københavns Universitet over to dage i januar. Kurset er gratis, og du aflønnes for at deltage.

Ansættelsesproces

Efter ansøgningsfristen udvælger studieleder, hvilke ansøgere der skal bedømmes af et fagkyndigt bedømmelsesudvalg. Alle ansøgere får besked om, hvorvidt deres ansøgning går videre. De udvalgte ansøgere får oplyst udvalgets sammensætning og kan kommentere deres egen bedømmelse. Derefter holdes samtaler med de højest prioriterede ansøgere pr. kursus.

Ansøgning

Send motiveret ansøgning samt cv og karakterudskrift (indskrivningsbevis) via ”SØG STILLINGEN” senest den 27. oktober 2026. Angiv i din ansøgning, hvilke kurser du ønsker at undervise på, i prioriteret rækkefølge. Angiv også, om du ønsker at undervise to øvelseshold på samme kursus.

Spørgsmål om de enkelte kurser kan rettes til de kursusansvarlige, som fremgår af kurser.ku.dk. Øvrige spørgsmål rettes til studieleder Lasse S. Liebst, lsl@soc.ku.dk.

KU-CENTER FOR SUNDHED OG SAMFUND ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 27.10.2026
Calendar Icon
Ansættelsesdato 1.2.2027
Clock Icon
Arbejdstid Deltid (2–15 timer)
Calendar Icon
Virksomhedens navn KU-CENTER FOR SUNDHED OG SAMFUND
Location Icon
Adresse Øster Farimagsgade 5, 1353, København K
Calendar Icon
Kontaktperson Lasse Suonperä Liebst
Email Icon
Email lsl@soc.ku.dk
phone Icon
Telefon 98765432
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Øster Farimagsgade 5, 1353, København K

Se større kort