Projektleder til arbejdet med teknologi og bæredygtighed til Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV)

Akademiet for de Tekniske Videnskaber søger en projektleder til at drive arbejdet med teknologi og bæredygtighed. Er du klar til at gøre en forskel?

Projektleder til arbejdet med teknologi og bæredygtighed til Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV)

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Om stillingen

Har du lyst til at arbejde i en medlemsdrevet tænketank, der har fokus på teknologi, forskning, innovation, uddannelse og bæredygtig vækst? Vil du være med til at skabe et solidt vidensgrundlag for Danmarks fremtidige grønne og teknologiske omstilling sammen med nogle af landets fremmeste teknologiledere? Så er du måske Akademiet for de Tekniske Videnskabers nye kollega.

ATV søger en stærk projektleder, som blandt andet skal planlægge og facilitere spændende, missionsrettede workshops under ATV’s projekt Guide til et resilient Danmark. Her skal du udvikle koncept, planlægge og afvikle workshops i samarbejde med ATV’s medlemmer, afrapportere og senere stå for opfølgning.

Du kommer også til at betjene et par af ATV’s udvalg og herunder stå for at planlægge, udvikle og afrapportere arbejdet i ATV’s temagruppe Fremtidens bæredygtige produktion. En af dine opgaver bliver at bistå Akademiet for de Tekniske Videnskaber med et projekt, der måler produktionsindustriens bæredygtige udvikling inden for ressourcer, energi, CO2, affald og vandforbrug i et bæredygtighedsbarometer. Det vil være en stor fordel, hvis du har erfaring med at indhente og analysere data fra både offentlige databaser og spørgeskemaundersøgelser samt kvalitative interviews.

Dine arbejdsopgaver vil være udarbejdelse af projektoplæg, rapporter og notater samt gennemførelse af møder, workshops, fundraising og projektafrapportering. Du vil indgå i flere både interne og eksterne samarbejder.

Du bliver en del af ATV’s sekretariat, som består af 13 medarbejdere samt en gruppe studenter. Strukturen i sekretariatet er flad, og medarbejderne hjælper og sparrer med hinanden på kryds og tværs.

Arbejdet sker både i tæt samspil med kolleger samt med ATV’s medlemmer, der består af forskere og teknologiledere på tværs af forsknings- og uddannelsesinstitutioner, virksomheder, fonde og øvrige vidensinstitutioner.

Om dig

Akademiet for de Tekniske Videnskaber lægger vægt på, at du:

  • Er dygtig til projektledelse og er god til at skabe resultater sammen med andre.
  • Har interesse for bæredygtighed og teknologiudvikling og motiveres af samarbejder med eksperter fra virksomheder og universiteter.
  • Har erfaring med at udarbejde kvalitative og kvantitative analyser.
  • Er en stærk formidler.
  • Taler og skriver flydende dansk og er også god til engelsk.
  • Meget gerne må have erfaring med facilitering af workshops.
  • Har gennemført en videregående uddannelse på kandidatniveau.
  • Har nogle års erfaring fra for eksempel centraladministrationen, et universitet eller fra en organisation.
Akademiet for de Tekniske Videnskaber tilbyder

En arbejdsplads, hvor du kan udvikle og anvende dine evner på tværs af en række platforme. Hos ATV kommer du til at arbejde med en lang række emner inden for især teknologi og innovation. Akademiet for de Tekniske Videnskaber lægger vægt på åbenhed og nysgerrighed og på, at du trives i et travlt miljø, hvor medarbejderne hjælper hinanden med opgaverne.

Om Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV)

Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) er en uafhængig, medlemsdrevet tænketank, der arbejder for, at Danmark skal styrke forskning, innovation og teknologi for at fremme et konkurrencekraftigt, bæredygtigt og resilient Norden og Europa. ATV er en privat, almennyttig forening. Sekretariatet bor i BLOXHUB på Frederiksholms Kanal i København. Læs mere om ATV på www.atv.dk.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte akademidirektør Lia Leffland på 4117 5959 eller specialkonsulent Maria Borges Nielsen på 4255 5865.

Akademiet for de Tekniske Videnskaber ser frem til at modtage din ansøgning. Fristen er den 30. oktober 2026. Samtaler forventes afholdt den 12. november.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 30.10.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Akademiet for de Tekniske Videnskaber
Location Icon
Adresse Frederiksholms Kanal 30, 1., 1220, København K
Calendar Icon
Kontaktperson Lia Leffland
phone Icon
Telefon 4117 5959
Se stillingsopslag