Medarbejder til marketing, kampagner, salg og effekt

Brænder du for at skabe synlighed og billetsalg? KU – SCIENCE – SNM søger en medarbejder til marketing, kampagner og effekt for at få flere til at opdage museet.

Medarbejder til marketing, kampagner, salg og effekt

Del :

FacebookTwitterLinkedIn
Vil du være med til at få flere mennesker til at opdage, besøge og vende tilbage til Statens Naturhistoriske Museum? Statens Naturhistoriske Museum står foran en markant udvikling med åbningen af det nye nationale museum den 6. marts 2027.

Med flere udstillinger, events, foredrag, rundvisninger og andre aktiviteter bliver marketingopgaven større og mere central. KU – SCIENCE – SNM søger derfor en marketingmedarbejder, der kan være med til at omsætte museets mange tilbud til synlighed, trafik, billetsalg og deltagelse. Samtidig skal medarbejderen have lyst til at arbejde systematisk med at måle, hvad der virker.

Om stillingen

Du bliver en del af kommunikationsteamet og refererer til vicemuseumschefen for kommunikation. Du får et tæt dagligt samarbejde med den marketingansvarlige, som har det overordnede faglige ansvar for museets marketingindsats.

Den primære opgave bliver at planlægge, koordinere og eksekvere marketingindsatser – lige fra kampagner og billetsalg til markedsføring af udstillinger, events, foredrag, rundvisninger og øvrige publikumsaktiviteter.

Du skal kunne drive egne marketingindsatser fra planlægning til eksekvering og opfølgning. Du skal trives med både de større kampagneforløb og de mere konkrete, daglige marketingopgaver.

En vigtig del af funktionen bliver samtidig at styrke arbejdet med mål og effekt. Du skal være med til at opstille relevante KPI’er for kampagner og aktiviteter, følge resultaterne og bruge dem til at vurdere og optimere marketingindsatsen.

Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet:
  • Planlægning og gennemførelse af marketingkampagner med fokus på trafik, billetsalg og konvertering.
  • Markedsføring af udstillinger, events, foredrag, rundvisninger og øvrige publikumsaktiviteter.
  • Omsætning af marketingplaner til konkrete aktiviteter, tidsplaner og kampagneforløb.
  • Praktisk arbejde med relevante marketingkanaler og annoncering.
  • Udvikling og tilpasning af kampagnemateriale og marketingindhold i samarbejde med SoMe/content og grafiske ressourcer.
  • Opstilling af KPI’er og succeskriterier for kampagner og aktiviteter.
  • Opfølgning og analyse af resultater som trafik, billetsalg, konvertering, rækkevidde og engagement.
  • Evaluering af marketingindsatser og omsætning af resultater til konkrete anbefalinger og forbedringer.
  • Samarbejde med den kommercielle afdeling om salgsfremmende aktiviteter og billetsalg.
  • Koordinering af relevante eksterne samarbejdspartnere og leverandører.
Marketing med blik for både salg og publikum

Museets kommercielle team har naturligt fokus på salg og indtjening. Marketing skal understøtte dette, men samtidig sikre, at indsatsen tager afsæt i målgrupper, relevans og den samlede publikumsoplevelse.

Du skal derfor både forstå, hvad der driver et billetsalg, og kunne se den længere kunderejse fra kendskab og interesse til køb, besøg og genbesøg. Du skal kunne stille spørgsmål til målgruppe, budskab, kanal, timing og effekt – og bruge data til at kvalificere svarene.

Du behøver ikke at være dataanalytiker, men du skal være talstærk, nysgerrig på data og komfortabel med at arbejde med KPI’er og performance.

Du kommer til at arbejde med en bred vifte af aktiviteter og publikumsoplevelser. Disse skal omsættes til marketing, der skaber interesse, konverterer til besøg og får mennesker til at vælge museet.

KU – SCIENCE – SNM's forventninger

Du har en relevant akademisk kandidatuddannelse (for eksempel cand.merc., cand.com.) inden for marketing, kommunikation, digital marketing, business eller tilsvarende. Gerne 3–5 års relevant erfaring med marketing, kampagner eller sales marketing.

Du har erfaring med at planlægge og eksekvere marketingindsatser. Gerne fra kultur, oplevelser, turisme eller andre organisationer, hvor arbejdet med publikum og målgrupper er centralt.

Du har erfaring med at følge op på marketingindsatser og kan omsætte resultater til konkrete handlinger. Du har kommerciel forståelse og interesse for salg og har samtidig en stærk marketingfaglighed.

Du arbejder struktureret og selvstændigt, har høj arbejdskapacitet og kan holde styr på flere sideløbende aktiviteter uden at miste overblikket eller detaljen. Du er initiativrig, får ting til at ske og trives med både planlægning og praktisk eksekvering.

Gode samarbejdsevner er vigtige, da du får en bred kontaktflade på tværs af museet. Du skal kunne arbejde selvstændigt med dine egne opgaver, men også vide, hvornår en opgave skal løftes i samarbejde med den marketingansvarlige eller andre fagfunktioner.

Da museet er en international arbejdsplads, er du velformuleret både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er forankret i museets kommunikationsteam, og du refererer til vicemuseumschefen for kommunikation.

Ansættelsen sker som akademisk medarbejder i henhold til ’Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten mellem Skatteministeriet og Akademikerne’. Aflønning i henhold til AC-overenskomsten er anciennitetsbestemt. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer. KU – SCIENCE – SNM har flekstid.

Du kan læse mere om lønniveauer i staten på www.loenoverblik.dk.

Københavns Universitet har etableret en ny fælles administrativ organisering, som fortsat implementeres. Det indebærer løbende forandringer og udvikling af blandt andet arbejdsgange og samarbejdsflader.

Information og ansøgning

Du kan læse mere om Statens Naturhistoriske Museum på www.snm.dk. Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til vicemuseumschef for kommunikation, Rikke Sanderhoff Mørch, på telefon 3050 6621.

Der er ansøgningsfrist den 30. oktober 2026 med forventet tiltrædelse den 1. januar 2027. Er du interesseret i stillingen, bedes du sende en elektronisk ansøgning med bilag.

Om Statens Naturhistoriske Museum

Statens Naturhistoriske Museum er Danmarks nationale museum for naturhistorie og et internationalt videnscenter inden for biodiversitet, natur og livets udvikling. Museet rummer omkring 14 millioner genstande indsamlet gennem 400 år samt levende samlinger med cirka 8.000 plantearter i Botanisk Have. Samlingerne danner grundlag for forskning i international klasse og for museets formidling til den brede offentlighed.

Den 6. marts 2027 åbner det nye samlede museum i Botanisk Have i hjertet af København. Her forenes forskning, samlinger og formidling i moderne rammer, der styrker både den videnskabelige profil og publikumsoplevelsen. Den nye museumsbygning rummer udstillinger, forsknings-, samlings- og undervisningsfaciliteter, restaurant, butik med mere.

I en tid præget af klimaforandringer og biodiversitetstab spiller naturhistoriske museer en central rolle. Statens Naturhistoriske Museum arbejder for at styrke forbindelsen mellem mennesker og natur gennem forskningsbaseret viden og formidling. Denne formidling gør komplekse sammenhænge forståelige og relevante. Ambitionen er at skabe forundring, der fører til indsigt og engagement i naturens fremtid.

Museet er en del af Københavns Universitet og er en organisation i udvikling med høje faglige ambitioner. Samarbejde, nysgerrighed og faglighed er centrale nøgleord.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 30.10.2026
Calendar Icon
Ansættelsesdato 1.1.2027
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn KU – SCIENCE – SNM
Location Icon
Adresse Gothersgade 130, 1123, København K
Calendar Icon
Kontaktperson Rikke Sanderhoff Mørch
Email Icon
Email rsm@snm.ku.dk
phone Icon
Telefon 30506621
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Gothersgade 130, 1123, København K

Se større kort