GS1 Denmark er den danske medlemsorganisation i det globale GS1 netværk.
GS1 leverer standarder og services med fokus på effektivitet, sikkerhed og bæredygtighed. GS1-standarderne er et fælles sprog til at identificere, mærke og udveksle informationer verden over. I Danmark er mere end 15.000 virksomheder medlemmer hos GS1 Denmark.
Om MedlemsserviceI Medlemsservice arbejder GS1 Denmark hver dag på at give medlemmerne af GS1 Denmark den bedste medlemsoplevelse. GS1 Denmark hjælper medlemmerne godt i gang med at bruge GS1 Denmarks services, rådgiver, når der opstår spørgsmål, og supporterer, når medlemmerne har brug for hjælp.
GS1 Denmark er tilgængelige på telefon, mail og webinarer, og Medlemsservice har ansvaret for de digitale medlemsrejser og medlemsoplevelser.
Om rollenMedlemsservice i GS1 Denmark søger et fagligt lead, der kan sikre en velfungerende daglig drift, og som også selv giver en hånd med, når telefonerne ringer, og beskederne tikker ind i indbakkerne.
Du har det faglige ansvar for driften i teamet, men ikke personaleansvaret. Udover dig som lead er der tre specialiserede medlemskonsulenter i teamet.
Du refererer til organisationens Chief Digital Officer.
Dine opgaverDu er ansvarlig for at sikre driften i Medlemsservice, herunder:
- Performanceopfølgning i teamet
- Facilitere statusmøder med teamet
- Lægge vagtplan for Medlemsservice
- Være faglig sparringspartner for kollegerne i det daglige
- Onboarde nye medlemmer til GS1 Denmarks services
- Yde løbende rådgivning og support til medlemmer
- Lave analyse og statistik på medlemshenvendelser
- Komme med inputs til optimering af medlemsoplevelserne baseret på data
Stillingen passer til dig, der trives med at kombinere faglig ledelse med hands-on eksekvering, og som kan skabe rammerne for dig selv og andre.
GS1 Denmark forestiller sig, at du har følgende faglige kvalifikationer:
- Erfaring med kunderådgivning
- Erfaring med Hubspot er en stor fordel
- Erfaring med at skabe fagligt følgeskab er en fordel
- Erfaring med performanceopfølgning, data og analyse
- Stærke kommunikative evner, mundtligt såvel som skriftligt
- God til at forenkle det komplekse
- Erfaring fra sundhedsområdet eller detailhandlen er en fordel, men ikke et krav
GS1 Denmark kunne godt tænke sig, at du har følgende personlige kvalifikationer:
- Relations- og tillidsskabende både i forhold til kolleger og medlemmer
- Ansvarsbevidst og selvkørende med talent for at prioritere
- Konstruktiv og løsningsorienteret
- Struktureret og god til at skabe overblik, fx i forbindelse med vagtplanlægning
- GS1 Denmark er en organisation med knap 40 medarbejdere, hvor din rolle får stor betydning.
- GS1 Denmarks værdier er fællesskab, effektivitet og troværdighed.
- Hos GS1 Denmark er hverdagen præget af fagligt engagement, samarbejde og et højt ambitionsniveau.
- Gode personaleforhold og fleksibilitet på en arbejdsplads med en uformel og professionel kultur.
- Du får en favorabel pensionsordning, sundhedsforsikring, massageordning, kantine, personaleforening mv.
- Dit arbejdssted vil være Vesterbrogade 149, 1620 København V.
Hvis du kan se dig selv i rollen og GS1 Denmarks team, modtager GS1 Denmark meget gerne en ansøgning og et CV fra dig.
GS1 Denmark holder samtaler løbende.