Kontorchef til Ministersekretariatet i Udlændinge- og Integrationsministeriets departement

Søg stillingen som kontorchef i Udlændinge- og Integrationsministeriets departement. Får du mennesker og processer til at spille sammen i et politisk miljø?

Kontorchef til Ministersekretariatet i Udlændinge- og Integrationsministeriets departement

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Kan du holde hovedet koldt, sætte retning og få mennesker og processer til at spille sammen, når det går stærkt? Drives du af at sikre sammenhæng og koordination på tværs af en organisation? Er du god til at opbygge tillidsfulde samarbejdsrelationer med mange forskellige interessenter? Så er det måske lige dig, Udlændinge- og Integrationsministeriet søger som ny kontorchef i Ministersekretariatet.

Din nye arbejdsplads

I Udlændinge- og Integrationsministeriet beskæftiger Udlændinge- og Integrationsministeriet sig med spørgsmål som:

  • Hvem må indrejse og opholde sig i landet?
  • Hvordan sikrer Udlændinge- og Integrationsministeriet, at udlændinge bidrager til og tager del i samfundet?
  • Hvordan sikrer Udlændinge- og Integrationsministeriet, at personer uden lovligt ophold forlader landet?

Dette er vigtige spørgsmål, som alle lande skal forholde sig til – og det er netop Udlændinge- og Integrationsministeriets kerneopgaver.

Du kan læse mere om Udlændinge- og Integrationsministeriets kerneopgaver og Udlændinge- og Integrationsministeriets ministerium her.

Ministersekretariatet

Ministersekretariatet er populært sagt hele ministeriets kontrolrum og består af ministerens og departementschefens forkontor, en presseenhed og et policystyringsteam. Ministersekretariatet skal sikre en tværgående koordinering og sammenhæng i ministeriets arbejde, både internt i ministeriet og eksternt i forhold til Folketinget, andre ministerier og pressen.

Din rolle som kontorchef

Du får ansvar for at sikre en velfungerende, effektiv og sammenhængende drift af ministersekretariatet. Du skal skabe rammerne for, at sekretariatet understøtter ministeren, departementschefen og den øvrige direktion professionelt og effektivt – og samtidig bidrager aktivt til ministeriets strategiske prioriteter.

Du refererer til afdelingschefen for afdelingen for Medborgerskab og International Arbejdskraft og har herudover løbende dialog med ministeren, departementschefen, de øvrige afdelingschefer og kontorchefer i departementet og chefer for ministersekretariater og presseenheder i andre ministerier.

Du får personaleansvar for cirka 12 medarbejdere. Medarbejdergruppen rummer forskellige fagligheder og profiler; hovedparten har en akademisk eller journalistisk uddannelsesbaggrund, men der er også erfarne kontorfunktionærer i kontoret.

Dine opgaver

Dine primære opgaver bliver at:

  • Sikre effektive arbejdsgange og processer på tværs af ministersekretariatet, så opgaver løses rettidigt, med høj kvalitet og med blik for både de politiske prioriteringer og den daglige drift.
  • Udvikle ministersekretariatet med fokus på en engageret og tillidsfuld samarbejdskultur på tværs af forkontor, presseenhed og policystyringsteam.
  • Sikre solide og velfungerende samarbejdsrelationer både internt i departementet og eksternt med bl.a. Folketinget, pressen, øvrige ministerier og andre centrale samarbejdspartnere.
  • Understøtte en effektiv videndeling og informationsstrøm i ministersekretariatet, så de rette informationer når frem til de rette personer på det rette tidspunkt.
  • Bevare overblikket og sikre fremdrift i en dagligdag præget af mange samtidige processer, korte deadlines og skiftende prioriteringer.
Om dig

Du har en relevant akademisk uddannelse, for eksempel inden for statskundskab, jura eller anden samfundsvidenskabelig retning. Du har en solid forståelse for det politiske og administrative arbejde i et departement og har særdeles veludviklede kompetencer inden for politisk betjening, koordinering og ledelse og forstår det særlige samspil mellem politik, administration og organisation.

Udlændinge- og Integrationsministeriet forestiller sig, at du vil lykkes i stillingen, hvis du kan genkende dig selv i følgende profil:

  • Har blik for helheden – og sans for maskinrummet. Du kan løfte blikket og se de strategiske sammenhænge, men interesserer dig samtidig for de konkrete arbejdsgange, processer og mennesker, der får en organisation til at fungere.
  • Skaber struktur, fremdrift og klarhed. Du er procesorienteret, kan skabe overblik over komplekse opgaver og mange samtidige processer og har evnen til at skære ind til benet, prioritere og sætte en tydelig retning.
  • Bevarer roen, når tempoet stiger. Du trives i en hverdag med korte deadlines, skiftende prioriteringer og mange hensyn, og du formår at bevare det kølige overblik og sikre fremdrift – også når det går stærkt.
  • Er en holdspiller, der får andre til at lykkes. Du tror på, at de bedste resultater skabes sammen, og du bidrager aktivt til en kultur præget af tillid, videndeling og fælles ansvar for kerneopgaven.
  • Er serviceminded med blik for både mennesker og opgaven. Du har en naturlig forståelse for at understøtte ministeren, departementschefen, direktionen og organisationen omkring dem og finder løsninger, der både er praktisk anvendelige og fagligt solide.
  • Navigerer sikkert i det politiske landskab. Du har politisk tæft, veludviklede relationelle kompetencer og organisatorisk forståelse og kan skabe resultater gennem tydelig dialog og samarbejde med mange forskellige interessenter.
Du er en leder med blik for det fælles

I Udlændinge- og Integrationsministeriet arbejder Udlændinge- og Integrationsministeriet ud fra et fælles ledelsesgrundlag, der skaber retning og sammenhæng i Udlændinge- og Integrationsministeriets ledelsespraksis i hele koncernen. Udlændinge- og Integrationsministeriet leder ud fra fire temaer: Ledelse af opgaven, ledelse på tværs, ledelse af læring og ledelse af mennesker.

Udlændinge- og Integrationsministeriets ledelse bygger på tydelig retning og prioritering, faglighed, videndeling og samarbejde på tværs samt en vedvarende ambition om at udvikle Udlændinge- og Integrationsministeriets medarbejdere – både fagligt og personligt.

Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv i Udlændinge- og Integrationsministeriets fire ledelsestemaer. Du har blik for helheden, tager ansvar for fælles løsninger og er bevidst om, hvordan du påvirker samarbejde, motivation og trivsel – både i egen styrelse og i Udlændinge- og Integrationsministeriets samlede koncern.

Nysgerrig?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Louise Gertrud Michaëlis på mail: lmi@uim.dk eller telefon 61 98 33 75.

Søg stillingen som kontorchef

Udlændinge- og Integrationsministeriet ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis med videre senest søndag den 1. november 2026.

Hvis du er tjenestemand, skal ansøgningen stiles til Kongen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet forventer at holde første samtalerunde ultimo uge 45 og anden samtalerunde i uge 47. Der kan indgå testforløb mellem de to samtalerunder.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten med indplacering i løngruppe 1.

Stillingen besættes som udgangspunkt på åremål og er med tiltræden snarest muligt.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, vil ansættelse som tjenestemand efter en konkret og individuel vurdering kunne finde sted i lønramme 37.

Ansættelsesområdet afhænger af ansættelsesformen.

Dit arbejdssted er Udlændinge- og Integrationsministeriets departement, Slotsholmsgade 10-12, 1216 København K.

Som kontorchef omfattes du af ministeriets arbejdstidsaftale for chefer. Chefer ansættes med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 39 timer med tildeling af 11 cheffridage per år.

Du skal være sikkerhedsgodkendt til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan Udlændinge- og Integrationsministeriet behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lignende til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 1.11.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid, åremål, tjenestemand
Calendar Icon
Virksomhedens navn Udlændinge- og Integrationsministeriet
Location Icon
Adresse Slotsholmsgade 10, 1216, København K
Calendar Icon
Kontaktperson Louise Gertrud Michaëlis
Email Icon
Email lmi@uim.dk
phone Icon
Telefon 61983375
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Slotsholmsgade 10, 1216, København K

Se større kort