IT-supporteren sikrer en stabil og velfungerende IT-drift for skolens elever, lærere og administrative medarbejdere. Rollen understøtter den daglige undervisning og administration gennem support og vedligeholdelse af skolens IT-systemer.
Primære arbejdsopgaver
Brugersupport
- Yde support til skolens elever, lærere og administrative medarbejdere.
- Vejlede brugere i skolens IT-systemer og digitale værktøjer.
- Udarbejde og vedligeholde vejledninger og dokumentation.
Vedligeholdelse af skolens computer, arbejdsstationer og tablets
- Udføre dagligt tilsyn og vedligeholdelse af skolens computere og tablets.
- Håndtere installation, udskiftning og reparation af IT-udstyr.
- Klargøre og konfigurere nyt udstyr til brugere.
AV-udstyr
- Yde support til AV-udstyr og tekniske løsninger i forbindelse med arrangementer på skolen.
- Opdatere, vedligeholde og fejlfinde AV-udstyr i klasselokaler og fællesarealer.
Sekundære arbejdsopgaver
Hjemmesider
- Vedligeholde og opdatere skolens hjemmesider.
- Bistå med opsætning af nye sider, funktioner og indhold.
Undervisnings- og administrationssystemer
- Fejlsøge og løse problemer relateret til skolens undervisnings- og administrationssystemer.
- Deltage i implementering og test af nye systemer, funktioner og digitale løsninger.
Infrastruktur og drift
- Medvirke til drift, overvågning og vedligeholdelse af skolens kablede og trådløse netværk.
- Bidrage til drift og overvågning af servere, cloudtjenester og øvrig IT-infrastruktur.
- Dokumentere løsninger, procedurer og konfigurationer.
Kvalifikationer
Faglige kompetencer
- Praktisk erfaring med Windows og MacOS.
- Praktisk erfaring med fejlsøgning af hardware og software.
- Kendskab til Microsoft 365 og Windows Server.
- Kendskab til Active Directory og Microsoft Entra ID.
- Kendskab til netværksdrift og -sikkerhed, herunder DNS, DHCP, netværkssegmentering, routing og firewalls.
- Interesse for IT, IT-sikkerhed og digitalisering.
Personlige kompetencer
- Serviceminded og imødekommende.
- Struktureret og ansvarsbevidst.
- I stand til at formidle tekniske problemstillinger i et letforståeligt sprog.
- Evner at arbejde selvstændigt og prioritere opgaver effektivt.
N. Zahles Skole tilbyder
- En central rolle i skolens IT-afdeling.
- Et varieret job med stor kontaktflade til elever og medarbejdere.
- Mulighed for faglig udvikling og efteruddannelse.
- Deltagelse i skolens digitale udvikling.
Om N. Zahles Skole
N. Zahles Skole er en af Danmarks ældste privatskoler, grundlagt i 1851. Skolen består af to grundskoler, et gymnasium samt Det Kgl. Teaters Læseskole. Institutionen har over 200 medarbejdere og cirka 1.700 elever.
N. Zahles Skole tilbyder en god arbejdsplads med nøgleord som professionalisme, tværfaglighed, samarbejde og fællesskab. Der er stort potentiale for både faglig og personlig udvikling, og rig mulighed for at indfri dine ambitioner og styrke dine kompetencer.
Yderligere oplysninger: kontakt IT-ansvarlig, Ulrik Sieverts på telefon 3369 7994 eller e-mail: us@zahles.dk.
Arbejdssted: N. Zahles Skole, Nørre Voldgade 5, 1358 København K.
Arbejdstid: hverdage klokken 07.30 til 13.30.
Ansøgning: sendes til økonomichef, Hanne Linnet på e-mail: hfl@zahles.dk.
Ansøgningsfrist: mandag, den 26. oktober 2026, klokken 8.00.