Faglært smed/mekaniker/industritekniker

Moment søger faglærte smede, mekanikere og industriteknikere til spændende fuldtidsvikariat i Københavns Sydhavn med mulighed for fastansættelse.

Faglært smed/mekaniker/industritekniker

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Jobbet:

Som en del af teamet hos Everllence får du muligheden for at bringe din faglige ekspertise i spil i en virksomhed, der kombinerer tradition med innovation. Her er arbejdsmiljøet og din faglige udvikling i fokus, og du bliver en del af et dedikeret hold, der arbejder på tværs af landegrænser. Du bliver en del af en virksomhed med 2.200 engagerede medarbejdere fra mere end 40 nationaliteter.

Arbejdsopgaver:
Du vil indgå i Rør- og Bukkeafdelingen og vil her få ansvaret for manuelle og specialiserede opgaver, der kræver præcision og nøjagtighed. Blandt dine primære opgaver vil være:

  • Bukning og stukning af rør
  • Gevindskæring af rør
  • Trykprøvning samt montage af rør
  • Kvalitetskontrol, herunder præcisionsmålinger og dokumentation for at sikre, at arbejdet lever op til høje standarder.
  • Forebyggende vedligeholdelse af udstyr og værktøj.

Din profil:

Moment søger erfarne fagfolk, der har styr på deres håndværk og er klar til at tage ansvar i en produktion med høje krav til kvalitet og effektivitet. Du har en baggrund som for eksempel industritekniker, værktøjsmager, smed, mekaniker eller lignende, og du trives i et miljø, hvor dine evner bliver udfordret og udviklet.

Moment lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring med montage eller spåntagning i industrielle produktionsmiljøer.
  • Kan læse og forstå komplekse tekniske tegninger.
  • Har kendskab til præcisionsmåleinstrumenter og kvalitetsstyring.
  • Arbejder struktureret, effektivt og med stor omhu for detaljer.
  • Har gode samarbejdsevner og bidrager positivt til arbejdspladsen.

Det praktiske:

  • Arbejdstider: Oplæring på daghold. Efterfølgende vil arbejdet foregå på dag-, aften- eller nathold efter aftale. Angiv gerne dine præferencer i ansøgningen.
  • Arbejdslokation: Sydhavnen, København.
  • Ansættelse: Fuldtidsvikariat med mulighed for fastansættelse.
  • Løn: Stillingen er med en timeløn på 202,21 kr. (ekskl. fritvalgslønkonto på 9%). Skifteholdstillæg og overarbejdstillæg følger overenskomsten. Anciennitetstillæg tilkommer efter 4 måneders ansættelse.

Søg jobbet i dag:

Vil du være med til at forme morgendagens verden, opfordrer Moment dig til at søge stillingen allerede i dag, da Moment holder samtaler løbende. Klik på 'Søg jobbet' for at sende din ansøgning. Hvis du ikke allerede har en profil hos Moment, vil du blive bedt om at oprette en som første led i ansøgningsprocessen.

Moment glæder sig til at høre fra dig!

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 25.10.2026
Calendar Icon
Ansættelsesdato 9.10.2026
Clock Icon
Arbejdstid Fuldtidsvikariat med mulighed for fastansættelse
Calendar Icon
Virksomhedens navn Moment
Location Icon
Adresse København
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

København

Se større kort