BUILD søger studenterstudievejledere

BUILD søger studenterstudievejledere til en spændende deltidsstilling i København. Kunne du tænke dig at vejlede fremtidens studerende?

BUILD søger studenterstudievejledere

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Aalborg Universitet søger en decentral studenterstudievejleder til uddannelserne under Studienævnet for Byggeri, By og Miljø i København. Stillingen er til besættelse pr. 1. december 2026 eller snarest derefter.

Stillingen omhandler vejledning af studerende og kommende studerende inden for områder som:

  • Uddannelsesindhold på de forskellige retninger.
  • Optagelse.
  • Studieskift.
  • Studieophør.
  • Dispensationer og merit.
  • Hjælp til at strukturere eksamenslæsning.
  • Studenterambassadøropgaver.
  • Løbende samarbejde med studieteamet på BUILD.

Derudover indebærer stillingen udadvendte aktiviteter som f.eks. afholdelse af åbent hus og studiepraktik, "studerende for en dag" m.m.

Studievejledningen foregår i samarbejde med Studie- og trivselsvejledning, studieleder, studienævnsformand og studienævnssekretær.

For at klæde dig på til at kunne give kompetent vejledning indebærer jobbet et kursus i studievejledning med løn. Indtil dette kursus vil du blive oplært af de andre studenterstudievejledere og studieteamet.

Som person skal du være:

  • Åben.
  • Positiv.
  • Struktureret.
  • Imødekommende og velinformeret, da du skal repræsentere studierne og universitetet i mange forskellige sammenhænge, f.eks. på gymnasier, åbent hus og andre events.
  • Det forventes blandt andet, at du kan præsentere og fremlægge fagligt indhold om uddannelserne under Byggeri, By og Miljø for de studerende, for eksempel ved oplæg om eksamensregler og introduktion til nye studerende.
  • Det forventes ligeledes, at du kan begå dig på engelsk.

Ansættelse: Timetallet er maks. 8 timer pr. uge. I travle måneder – omkring studiestart, studiepraktik og åbent hus – er arbejdsmængden størst.

Mængden af timer reguleres i et samarbejde med dine studievejledningskolleger og studieteamet. Det betyder, at der er mulighed for at nedjustere timetallet omkring projektaflevering eller eksamen. Herudover vil der være en overdragelsesperiode, hvor du gradvist vil blive kørt mere og mere ind i jobbets forskellige opgaver.

Ansøgere er velkomne til at kontakte studenterstudievejledning på studievejledning@build.aau.dk eller studienævnssekretæren – inst.build.sdnvn@build.aau.dk med spørgsmål vedrørende stillingens indhold.

Ansættelsen er betinget af, at du er aktiv studerende.

Ansættelsesstedet er Aalborg Universitet/BUILD, A. C. Meyers Vænge 15, 2450 København.

Ansøgning

Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer, der gør dig særligt kvalificeret til stillingen.
  • CV.
  • Studiejournal.
  • Eventuelt relevante bilag.

Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund eller orientering til at søge stillingen.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 26.11.2026
Calendar Icon
Ansættelsesdato 1.12.2026
Clock Icon
Arbejdstid Deltid (1–8 timer)
Calendar Icon
Virksomhedens navn Aalborg Universitet
Location Icon
Adresse A.C. Meyers Vænge 15, 2450, København SV
Calendar Icon
Kontaktperson Louise Mikkelsen
Email Icon
Email lmi@build.aau.dk
phone Icon
Telefon +4599409733
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

A.C. Meyers Vænge 15, 2450, København SV

Se større kort