Bliv frivillig i Overskudsmadindsamlingen

Vil du være med til at bekæmpe madspild i Gentofte og samtidig hjælpe fordrevne ukrainere? Frivilligcenter Gentofte søger nu engagerede frivillige til overskudsmadsindsamlingen.

Bliv frivillig i Overskudsmadindsamlingen

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Lidt om overskudsmadsindsamlingen

I Gentofte Kommune har frivillige siden 2022 indsamlet overskudsmad fra butikker og en enkelt konditor. Formålet med indsamlingen er at redde god mad fra at blive smidt ud på dato – og sikre, at nogle af dem i kommunen, der trænger allermest, får glæde af det.

Der er 5 ugentlige vagter i overskudsmadsindsamlingen. En mandag formiddag, en mandag omkring kl. 18 – og ligeledes en vagt torsdag formiddag, en torsdag eftermiddag samt en omkring kl. 18 torsdag. Man vælger selv, hvor mange vagter man tager.

Hvad kræver det?

Som frivillig henter man mad i et par supermarkeder eller hos bageren og leverer det på et par adresser i kommunen, hvor der bor fordrevne mennesker fra Ukraine. En vagt tager ca. 1-1,5 time – og det er en forudsætning, at man har egen bil til at køre varerne og selv kan bære det fra supermarked eller bager og ud i sin bil. Forventningen er, at man kan tage minimum 1-2 vagter om måneden, men der er også flere, som booker flere vagter i perioder eller fast, fordi det passer ind i deres hverdag.

Værdi på flere planer

Frivillige, der er med i ordningen, beskriver, at det er en fornøjelse at levere mad til ukrainerne, fordi de er meget taknemmelige for overskudsmaden – og at det bare er win-win, at man samtidig er med til at forebygge madspild sammen med supermarkeder og bager. Derudover nævner mange frivillige, at det er dejligt, at man fleksibelt kan booke vagter i AppVagt, som kan tilgås på en computer eller som en app på ens telefon.

Kontakt

Hvis du er nysgerrig på at blive frivillig i overskudsmadsindsamlingen, så kontakt Frivilligcenter Gentofte endelig!

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Frivillig
Calendar Icon
Virksomhedens navn Frivilligcenter Gentofte
Location Icon
Adresse Gentofte
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Gentofte

Se større kort