Bliv AI Process Lead i Nykredits AI Center of Excellence

Nykredit søger en AI Process Lead til deres AI Center of Excellence. Vil du omsætte AI-idéer til værdiskabende løsninger?

Bliv AI Process Lead i Nykredits AI Center of Excellence

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Vil du omsætte AI fra idé til løsninger, der skaber målbar værdi for Nykredits kunder og kolleger? Har du en solid analytisk profil, er teknologisk nysgerrig og evner at drive komplekse initiativer sikkert fra de første analyser til implementering og drift? Så er rollen som AI Process Lead i Nykredits AI Center of Excellence måske noget for dig.

Nykredit søger flere AI Process Leads og er åbne for forskellige erfaringsniveauer. Rollens ansvar og opgaver tilpasses din profil, så der både er plads til udvikling og mulighed for at tage ansvar for komplekse AI-initiativer fra start.

En hverdag med udfordrende opgaver og et bredt samarbejde i koncernen

Du bliver en del af et tværfagligt team af forretningskonsulenter og tekniske udviklere, som driver Nykredits AI-agenda og løfter organisationens modenhed. Sammen bringer Nykredit AI sikkert og ansvarligt fra ambition til forankrede løsninger. Du får stor indflydelse på, hvordan Nykredit lykkes, og arbejder tæt sammen med forretningen og relevante specialistfunktioner på tværs af koncernen.

Din rolle som AI Process Lead

Som AI Process Lead får du ansvar for at drive egne AI-initiativer gennem hele løsningens livscyklus: fra idé, analyse og prioritering over design, udvikling og test til idriftsættelse, forankring og løbende drift. En central del af rollen er at operationalisere Nykredits AI-governance i initiativerne, så regulatoriske, sikkerhedsmæssige og interne krav bliver omsat til konkrete aktiviteter, kontroller og beslutninger undervejs. Du binder forretning, teknologi og governance sammen og sikrer fremdrift, tydeligt ejerskab og værdiskabende løsninger. Som en del af AI Center of Excellence bidrager du desuden med rådgivning, sparring og kompetenceopbygning på tværs af koncernen.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte at:

  • Identificere og kvalificere AI-muligheder sammen med forretningen samt udarbejde beslutningsgrundlag.
  • Etablere initiativets scope og succeskriterier og sikre tydeligt ejerskab på tværs af forretning, teknologi og specialistfunktioner.
  • Omsætte forretningsbehov til løsningsdesign og krav i tæt samarbejde med udviklere og arkitekter.
  • Drive udviklingen fra analyse til idriftsættelse samt koordinere interessenter, risici og beslutninger.
  • Operationalisere Nykredits AI-governance ved at identificere relevante krav og sikre dokumentation.
  • Planlægge og gennemføre test af blandt andet funktionalitet og kvalitet ud fra acceptkriterier.
  • Sikre organisatorisk implementering og forankring samt en klar overgang til stabil drift og support.
  • Følge løsningen efter idriftsættelse, måle realiserede gevinster og prioritere løbende forbedringer sammen med løsningens ejere.
  • Rådgive kolleger og ledere om ansvarlig anvendelse af AI og bidrage til prioritering, metodeudvikling og kompetenceopbygning i koncernen.

Opgaverne tilpasses din profil og erfaring. Du skal trives med både at tage langsigtet ejerskab for konkrete løsninger og håndtere kortere rådgivningsopgaver.

Rollen kræver, at du kan skifte mellem udviklingsinitiativer og løbende sparring og arbejde både analytisk og operationelt.

Er det dig, Nykredit leder efter?

Nykredit forventer, at du:

  • har en relevant videregående uddannelse, eksempelvis inden for IT, forretningsudvikling eller finans,
  • har erfaring som eksempelvis proceskonsulent, managementkonsulent, product owner eller projektleder,
  • har arbejdet med procesoptimering og med projektstyring, kravspecificering, dokumentation eller agile arbejdsformer,
  • forstår samspillet mellem forretning, teknologi og governance,
  • har teknisk forståelse og er nysgerrig på ny teknologi samt kan samarbejde tæt med udviklere og arkitekter,
  • enten har nogle års erfaring og er klar til at udvikle dig gennem ansvar og sparring eller har solid erfaring og kan drive komplekse initiativer fra start.

Det er en fordel, hvis du:

  • har erfaring med implementering af AI eller anden automatiseringsteknologi,
  • kender finansielle processer eller har arbejdet i en anden reguleret branche.

Som person er du nysgerrig, struktureret og handlekraftig. Du tager naturligt ejerskab, driver selvstændigt opgaver frem og følger dem til dørs – også når der er mange interessenter og parallelle spor. Samtidig skaber du tydelige rammer, der gør det lettere for teamet at lykkes, og du bevarer blik for helheden.

Du er ikke bange for at kaste dig ud i noget nyt og lære undervejs. Nykredit arbejder på forkant med teknologien og kender derfor ikke altid svaret eller fremgangsmåden på forhånd.

Du kommunikerer klart og kan gøre kompleks viden forståelig og handlingsorienteret. Du opbygger tillidsfulde relationer, håndterer forskellige interesser og skaber følgeskab på tværs af fagligheder og organisatoriske niveauer. Du er en holdspiller, der motiveres af at skabe resultater sammen med andre.

Dit nye team

I Nykredit er der stort fokus på digitalisering, AI og automatisering. Du bliver en del af et tværgående team med mere end 25 kolleger, som arbejder for at drive agendaen for AI og nye teknologier frem i Nykredit. Du får ansvar for egne initiativer og tæt sparring med erfarne forretningsmæssige og tekniske profiler.

Afhængigt af din erfaring får du mulighed for gradvist at drive mere komplekse løsninger eller fra start tage et stort selvstændigt ansvar. Samtidig opbygger du praktisk erfaring med AI-governance i en reguleret virksomhed. Nykredit tilbyder en inkluderende arbejdskultur med plads til udvikling, ansvar, høje ambitioner, sammenhold og humor.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte mig, Morten Rasmussen, Senior AI Process Lead, på tlf. 21 27 90 95, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte rekrutteringsteamet på nytjob@nykredit.dk.

Nykredit ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV og lære mere om, hvordan du kan bidrage til at udvikle Nykredit-koncernens AI-løsninger og skabe værdi for kunder og kolleger. Nykredit indkalder løbende til samtaler.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Weekly working time:
Calendar Icon
Virksomhedens navn Nykredit
Location Icon
Adresse Sundkrogsgade 25, 2150, Nordhavn
Calendar Icon
Kontaktperson Morten Rasmussen
Email Icon
Email nytjob@nykredit.dk
phone Icon
Telefon 21279095
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Sundkrogsgade 25, 2150, Nordhavn

Se større kort